send mail udskriv siden sitemap
 
Forside
Hvorfor terapi?
Morten Aagaard
Værdier
Hjælp til virksomheder
Honorar og betaling
Kontakt

Privatpraktiserende psykoterapeut

Morten Aagaard (f. 1967)
Exam. Psykoterapeut, Civiløkonom HA

Jeg har erfaring i at arbejde med mennesker i krise med identitetsproblemer, lavt selvværd, depression, vrede, svært ved konflikter, arbejdsløshed, krisehjælp, sidde fast i gamle mønstre, sorg, angst, misbrug herunder medafhængighed og manglende livslyst m.m.

Jeg er god til at få kontakt med mennesker i svære situationer og til at få øje på muligheder og personers styrkesider. Jeg holder fast, hvor det er svært og har let ved at få mennesker til at føle sig trygge. Desuden er jeg god til at hjælpe kommunikation i gang mellem personer.

Jeg arbejder på et oplevelsesorienteret psykodynamisk grundlag og er eksamineret psykoterapeut fra psykoterapeutisk institut i København. Du er meget velkommen til at læse mere om min uddannelse under værdier og på
www.psykoterapeutiskinstitut.dk 

Jeg er oprindelig uddannet Civiløkonom HA på Handelshøjskolen i København.

Jeg har en fortid fra erhvervslivet, hvor jeg gennem 20 år har arbejdet med mennesker på mange forskellige niveauer som både konsulent og leder.

Jeg har videreuddannet mig indenfor konfliktløsning på Center For Konfliktløsning i København, samt uddannet mig til Coach og Certificeret NLP Master practitioner.

Sideløbende med jobbet som privatpraktiserende psykoterapeut har jeg i en periode været professionel frivillig terapeut i foreningen TUBA København, der er et tilbud om terapeutisk rådgivning for unge, der er vokset op i en familie med alkoholproblemer.

Herudover er jeg tilknyttet en privat sundhedsvirksomhed, hvor jeg arbejder som freelance psykoterapeut indenfor området krisehjælp og psykologisk rådgivning.

Mit terapeutiske arbejde har til formål at støtte klienten i at få bedre kontakt med sig selv, sine følelser og behov. Jeg tager udgangspunkt i her-og-nu og støtter klienten til at finde en måde, hvorpå klienten kan leve sine livsvilkår lige nu, og samtidig få tillid til at træffe gode valg og tage ansvar for sit liv.

Jeg lægger afgørende vægt på at min kontakt med klienten er direkte, ligeværdig, rummelig og respektfuld, og benytter samtalen til at ”sætte et spejl op foran klienten”, så klienten oplever et autentisk møde med sig selv.

Sidst, jeg er gift med Gitte på 11. år og far til August på 6 år og Alberte på 9 år. 

www.psykoterapeutiskklinik.dk       |        Tlf: (+45) 22 62 77 34       |       E-mail: info@psykoterapeutiskklinik.dk